Efter at læge Jeppe-Jensen havde overtaget praksis fra læge Madsen (den tidligere verdensmester i skydning), begyndte der at fremkomme tanker om et vandværk i Harridslev.
Sidst i tyverne blev der gjort et forsøg, hvor M. Seest, Århus udførte en mindre boring forsynet med en håndpumpe på toppen. Igen i 1933 blev der fremsat forslag fra M. Seest til malermester Karl Nielsen, men på grund af modstand fra 2 gårdejere blev det ikke til noget.
Ved genopbygningen af de 3 gårde i 1934, efter den store brand, var der ikke vand nok i brøndene til byggeriet, der blev derfor sendt en karl af sted hver morgen med en algetønde på en hestevogn op til boringen efter vand til læskning af kalk.
Smedemester Villadsen overtog smedeforretningen i 1936 og gik straks ind for sagen med et nyt vandværk.Trekløveret Villadsen, Karl Nielsen og Jeppe-Jensen gik i gang med en hvervekampagne og fik et tilbud fra brøndborer Niels Mortensen Lund.
Den 29. okt. 1937 blev der holdt stiftende generalforsamling, hvor tilbuddet blev godkendt.Der var 25 andelshavere – ved yderligere agitation tilsluttede 27 sig den 21. Juli 1938.
Den 23. juni 1938 kom der en regning fra N. Mortensen Lund på 27.386,37 kr. for vandværk og samtlige ledninger.Beløbet blev dækket ved optagelse af lån i forsikringsselskabet ”Danmark” stort 25.000 kr. og i Landbobanken stort 5.000 kr.
Bybrønden på Smedevej fortsatte dog frem til efter 2. verdenskrig.Under fimbulvinteren 1947 frøs en del af ledningsnettet. Der var stadig en virksom brønd nær den gamle brugs (nu Andelskasse) og ved denne lejlighed forsynede denne brønd det østlige Harridslev.
Den sidste brønd på en gård i bykernen forsvandt for 25 år siden, da gården og et par huse brændte og gården blev tilsluttet vandværket.
Der har været en fantastisk stabilitet over vandværket, således har der kun været 3 formænd nemlig læge Jeppe-Jensen fra starten til dennes død i 1967, dernæst gdr. Buhl-Christensen til han døde i 1973 og siden dyrlæge Erik Møller.Smedemester Villadsen var i hele sin tid en engageret vandværkspasser.
Vandværket har altid leveret 1. klasses vand til en rimelig pris. Det har givet sig udtryk i, at der kun har været ganske få andelshavere til generalforsamlingerne, der nærmest har været selskabelige og i starten flere gange har været holdt privat.
Taksterne var i 19383,00 kr. for førte vandhane0,80 kr. for anden vandhane0,50 kr. for følgende vandhaner
Landmænd gav 1 kr. for hver 1000 kr. grundskyld og 0,80 kr. for WC med træk og slip, og der var eet.
Boringen blev for lille i 50erne, hvorfor en ny blev etableret i 1956, den kan yde 18 m³ vand pr. time og er stadig i brug. Boringen blev udført af Villumsen.Under dette arbejde blev byen forsynet med vand fra gartner Møllers boring, hvilket også har været tilfældet i et par andre nødsituationer.
I 1968 blev vandværket udvidet med et rentvandsreservoir, som kostede 44.000 kr.
I 1976 fik vandværket tilladelse til en ny boring, da der var opstået et helt nyt parcelhuskvarter siden 1968.
Brøndborer Per Sørensen udførte en ny boring, der kan yde 40 m³ vand pr. time, vandværksbygningen blev udvidet, og der blev opstillet yderligere et trykfilter. Boring + filter + hus kostede i alt 106.000 kr.
På grund af det stærkt stigende vandforbrug udførtes i 1979 en ringledning fra vandværket til Dr. Madsensvej, pris 63.000 kr.
Siden er der investeret ca. 100.000 kr. i en fuldautomatisering af vandværket og vedligeholdelse af huset.Der er således investeret betydelige summer i at føre vandværket helt up to date. Dette har bevirket, at vandværket har været i stand til at optage Korshøjskolen og Korshøjhallen som andelshavere.
På grund heraf blev ringledningen videreført fra Dr. Madsensvej/Logevej bag om skolen og frem til Højvangsvej og ringen er så sluttet. Pris 120.000 kr.
Vandværket er nu fuldt udbygget og har en god økonomi og en fin vandkvalitet – nitratindhold 0,1 mg pr. liter.
I 1980 kom der en ny vandforsyningslov, der stillede en række krav til vandværkerne.Således skulle lovene fornyes, og der skulle udarbejdes regulativ og takstblade i overensstemmelse med miljøministeriets cirkulærer.
Regnskabet skal også opstilles efter bestemte retningslinier.
For at opfylde disse krav har bestyrelsen og kasserer deltaget i kurser afholdt af foreningen af private vandværker og skal fortsætte hermed.Denne forening har den tekniske og juridiske ekspertise, der er nødvendig for at de private vandværker kan bestå.
Bestyrelsen mener sig således rustet til at klare de betydelige opgaver, der vil komme fremover, og vi vil opfordre til, at man bakker op om de private vandværker.
Harridslev vandværk kan således se fremtiden fortrøstningsfuldt i møde.
Harridslev i oktober 1987